Lige linie - mormor

48.                       Childerich I (c. 425-c.481)

47.                       Klodevig (Klovis, Chlodewech) (456-511), frankernes konge – Chlotilde den Hellige af Burgund (c.475-555)

46.                       Chlothar af Soissons (c.497-561), frankernes konge – Waldrada, prinsesse af Lombardiet

45.                       Blithildis (c. 550-) – Ansbertus (c.505-c.570), gallo-romersk senator

44. Sankt Arnulf (c.580-641), major domus i frankerriget, biskop af Metz, markgreve af Schelde

43.                       Ansegisil (c.602-e.662), hertug i frankerriget – Sankt Begga af Landen (c.610-698), søster til Sankt Gertrud

42.                       Pipin af Heristal (640-714), major domus i frankerriget – Alpaida, en frille

41.                       Karl Martell af Franken (c.690-741), major domus i frankerriget – Rothrudis eller Christrudis

40.                       Pipin den Lille (714-768), konge af Franken – Bertrada af Laon (c.720-783)

39.                       Karl den Store (747-814), konge af Franken, tysk-romersk kejser – Hildegard af Schwaben (758-783)

38.                       Pipin Karlman af Italien (773-810), konge af Italien

37.                       Bernhard af Italien (c.797-817), konge af Italien – Kunigunde(?)

36.                       Pipin af Vermandois (c.1817-e.840), greve af Vermandois

35.                       Herbert I af Vermandois (c.840-900/908), greve af Vermandois

34.                       Beatrice af Vermandois (c.870-) – Robert I den Tapre af Frankrig (866-923), konge af Frankrig

33.                       Hildebrante af Frankrig (c.887-e.931) – Heribert II af Vermandois (c.880/90-943) greve

32.                       Adele af Vermandois (910/15- 960) – Arnulf I den Store af Flandern (885/90-965), greve af Flandern

31.                       Balduin III af Flandern (c.940-962), medgreve af Flandern – Mathilde af Sachsen (-1008)

30.                       Arnulf II af Flandern (961/62-987), greve af Flandern – Rozela af Ivrea (950/60-1003)

29.                       Balduin IV af Flandern og Zeeland (c.980-1035), greve af Flandern – Otgiva af Luxemburg (c.995-1030)

28.                       Balduin V Insulanus ”Øboeren” af Flandern (c.1013-1067), greve af Flandern – Adelaide af Frankrig (1009-1079)

27.                       Robert I ”Friseren” af Flandern, greve af Flandern – Gertrud af Sachsen (c.1030-1113)

26.                       Adele af Flandern (1065-1115) – Knud den Hellige (c.1044-1086), søn af Svend Estridsen

25.                       Cecilie Knudsdatter (c.1083-e.1131) – Erik Folke jarl af Götaland (f.1080-e.1145)

24.                       Inge Eriksdatter (c.1105-1157) – Asser Rig (1080-c.1151)

23.                       Esbern Snare (1128-1204) – Helena Guttormsdatter (f.1175-1211)

22.                       Ingeborg Esbernsdatter (e.1195-1267) – Peder Strangesen Ulfeldt (1170-1231)

21.                       Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt (c.1230-1310) – Niels Erlandsen Galen (c.1200-1285)

20.                       Jens Nielsen Galen (f.1265-1320) – Christine NN (f.1270-)

19.                       Anders Jensen Galen (f.1290-) – NN Torbensdatter Galen (f.1296-)

18.                       Thue Andersen Galen (1312-e.1400) – Ingefred Pedersdatter Urup (f.1320-1400)

17.                       Anders Thuesen Galen (f.1340-e.1399)

16.                       Thue Andersen Galen (e.1350-e.1448) – Elsebe Clausdatter Lang (f.1390-e.1448)

15.                       Anders Thuesen Galen (c.1410-1473) – Karrine Jepsdatter Rani (f.1425-e.1473)

14.                       NN Andersdatter Galen (f.1444-1480) – Ødbern Pedersen Hals (c.1430-c.1467)

13.                       Anne Ødbernsdatter Hals (c.1460-1535) – Poul Olsen (f.1460-1522)

12.                       NN Poulsdatter (f.1495-1532) – Hans Pedersen (c.1500-c.1540)

11.                       Peder Hansen (c.1525-c.1576)

10.                       Inger Pedersdatter (c.1560-e.1600) – Peder Poulsen Kofoed (1548-1616)

9.                          Bodil Pedersdatter Kofoed (c.1594-e.1630) – Claus Michelsen Hartwig (c. 1575-1630)                   

8.                          Poul Clausen Hartwig (c.1625-1679) – Elisabeth Eskildsdatter Dich (1630-1701)

7.                          Karen Poulsdatter Hartwig (1662-1711) – Jørgen Olufsen Sonne (1668-1731)

6.                          Elsebeth Jørgensdatter Sonne (1691-1755) – Peder Svendsen (1692-1770)

5.                          Karen Pedersdatter Sonne 1721-1763) – Bendix Hermansen (1721-1764)

4.                          Claus Sonne Bendixen (1758-1820) – Johanne Elisabeth Christiansdatter (1758-1821)

3.                          Bendithe Cathrine Clausdatter (1785-) – Peer Peersen (c.1787-1844)

2.                          Kirstine Margrethe Pedersen (1812-1880) – Lars Peter Nielsen (c.1817-e.1880)

1.                          Lorentz Wilhelm Peter Nielsen (1849-) – Oliva Christiane Svendsen (1850-)

O.                         Laura Vilhelmine Karoline Nielsen (1875-) – Niels Jørgen Jensen (1868-)

B.                         Gudrun Margrethe Jensen (1903-1969) – Leo Villiam Pedersen (1904-)

F.                          Britte Esther Pedersen (1929-) – Robert Westergaard

P.                          Steen Westergaard (1952-) – Mette Klausen

                             Mia Westergaard

I relation til gen. 26 og længere tilbage:

GERTRUDE OG ADELE AF FLANDERS ANER

 

Denne anetavle er oprindelig udarbejdet af Allan M. Andersen og kopieret fra hans slægtsside på nettet. Jeg har kontrolleret, bearbejdet og udvidet den med nogle flere led, bl.a. ned til den merovingiske stamfader Merowech. Af gode (sekundære) kilder kan nævnes Encyclopedia Britannica, Brockhaus Enzyklopädie, Martha Ross, Rulers and Governments of the World, Vol. I. Earliest Times to 1491. Bowker. London, New York 1978 (RGW), Tore Nygaards (TN) middelalderslægtside, der er baseret på bl.a. Algemeine deutsche Biografie og Eric Brandenburg, Die Nachkommen des Karls des Grossen, Leipzig 1935. Desuden diverse artikler på engelske Wikipedia og traditionel historisk litteratur som f.eks. Politikens Verdenshistorie, bind. 5, Europas fødsel, 1984, og Fischer Weltgeschichte, bind 9-11. Die Verwandlung der Mittelmeerwelt, Das frühe Mittelalter og Das Hochmittelalter. Der findes en internetside, Ancient Families (AF), som er meget omfattende, men vist også lidt ”løsagtig” ligesom Jacob Holdt, så pas på med den. Der er ikke kildehenvisninger som hos Tore Nygaard. De lange afhandlinger om Karl den Store og Klodevig er Allans værk.

 

 

1a  ADELE AF FLANDERN, født ca. 1066, død 1115, gift ca. 1080 med Knud den Hellige; gift 2. gang 1092 med hertug Roger Bursa af Apulien, søn af hertug Robert Guiscard af Apulien og Calabrien, bror til Siciliens erobrer Roger I (se Edel, Dansk Kvindebiografisk Leksikon).

1b                        GERTRUDE AF FLANDERN.

Forældre:

2    Robert I ”Friseren” af Flandern, Robrecht I de Fries, greve af Flandern 1071-93, anførte et pilgrimstog til Jerusalem sidst i 80’erne, hjalp på hjemvejen den byzantiske kejser Alexios I i hans kamp mod tyrkerne; gift 1063 med

3    Gertrud af Sachsen, født ca. 1030, død 4.8.1113. Gift 1. gang ca. 1050 med grev Florens I af Holland

Bedsteforældre:

 

4 (2)    Balduin V Insulanus ”Øboeren” af Flandern, født ca. 1013, død Lille 1.9.1067, greve af Flandern. 1060-67 hersker over Frankrig, gift 1028 med

5 (2)    Prinsesse Adelaide af Frankrig, født 1009, død Messines 8.1.1079, stifter af klosteret i Messines ved Ypern, gift 1. gang 1027 med Richard III af Normandiet, født 1001, død 28.8.1027

 

6 (3)    Bernhard II af Sachsen, født ca. 995, død 29.6.1059, hertug af Sachsen 1011; gift ca. 1020 med

7 (3)    Eilika af Schweinfurt, født ca. 1000, død efter 1055

 

Oldeforældre:

 

8 (4)    Balduin IV af Flandern og Zeeland, født ca. 980, død 30.5.1035, greve af Flandern
988-1035; gift ca. 1012 med

9 (4)    Otgiva af Luxemburg, født ca. 995, død 21.2.1030

 

10 (5)  Kong Robert II den Fromme af Frankrig, født Orléans 27.3.972, død Melun 20.7.1031, 996 konge af Frankrig, greve af Paris etc., 1002/17 hertug af Nedre Burgund, gift 1. gang 988 med Rozela af Ivrea, født 950/60, død 1003, skilt 992, gift 2. gang 997 med Bertha af Burgund, født 964/65, død 16.1. efter 1016, skilt 1003/05; gift 3. gang ca. 1003/05 (jvf. Christian Settipani, Ancétres de Charlemagne) med

11 (5)  Constanze af Provence, født ca. 986, død Melun 25.7.1032

 

12 (6)  Hertug Bernhard I af Sachsen, født ca. 940, død Corvey 9.2.1011, hertug af Sachsen 973, gift ca. 990 med

13 (6)  Hildegard af Stade, født ca. 975, død 3.10.1011

 

14 (7)  Heinrich af Schweinfurt, født ca. 975, død 18.11.1017, markgreve af Schweinfurt eller bayerske Nordgau; Schweinfurt var familiens hovedborg; bisat i familieklosteret i Schweinfurt; gift før 1003 med

15 (7)  Gerberga af Grabfeldgau, muligvis var hendes forældre Heribert af Kinziggau og Irmtrud, datter af Megingoz af Villich og Gerberga af Bidgau

 

Tipoldeforældre:

 

16 (8)  Arnulf II af Flandern, født 961/62, død 30.3.987, greve af Flandern; gift med

17 (8)  Rozela af Ivrea, født 950/60, død 1003, gift 2. gang 988 med Robert II af Frankrig, født 27.3.972, død 20.7.1031, skilt 992)

 

18 (9)  Friedrich I af Luxemburg, født ca. 965, død 6.10.1019, greve af Moselgau 1044, foged i Stablo; gift 985/95 med

19 (9)  Irmtrud af Gleiberg, arving til Gleiberg

20 (10)      Kong Hugues (Hugo) Capet af Frankrig, født sent på året 941, død 24.10.996 i Les Juifs, nær Chartres. Konge af Frankrig 987-996, greve af Paris, Poitou og Orleans, gift 963/68 med

21 (10)                Adelaide af Poitou, ca. 950-1004

22 (11)      Guillaume af Provence, død Avignon 994 som munk, 970 greve af Arles og Provence, 979 markgreve, gift 1. gang med Arsenda de Comminges, gift 2. gang ca. 985 med

23 (11)      Adelaide Blanche af Anjou, født ca. 950, død 1026, gift 1. gang med Etienne de Gevaudan, død 979, gift 2. gang 982 med Ludwig V af Vestfranken, død 21.5.987, skilt 984, gift 4. gang før 1016 med Othon Guillaume af Burgund, født 958/59, død 21.9.1026

24 (12)      Markgreve Hermann Billung af Sachsen, født 905, død 27.3.973, markgreve ca. 953 og 962 hertug af Sachsen, opbygger Lüneburg, gift med

25 (12)      Hildegarde af Westerburg

26 (13)      Heinrich den Skaldede af Stade, død 11.5.976. Oprettede Heeringen Kloster, gift 2. gang med

27 (13)      Hildegarde af Reinhausen

28 (14)      Berthold af Schweinfurt, født ca. 915, død 15.1.980, markgreve af Schweinfurt og bayerske Nordgau 941/80, gift med

29 (14)      Heiliswinda (Eila) af Walbeck, død 19.8.1015; hun opførte klosteret i Schweinfurt, ”monasterium in Suinvorder”, som nævnes af Saxo og Thietmar af Merseburg

30 (15)      Grev Otto II af Tullfeld og Grabfeldgau(?), nævnt 1008

31 (15)      Ukendt

 

2-Tipoldeforældre:

 

32 (16)      Balduin III af Flandern, født ca. 940, død Saint-Bertin 1.1.962, medgreve af Flandern 958, gift 961 med

33 (16)      Mathilde af Sachsen, død 25.5.1008

34 (17)      Berengar II af Ivrea, født ca. 900, død Bamberg 6.8.966, greve af Milano 941/45, 924 markgreve af Ivrea, 950 konge af Italien, 961/62 fordrevet af kejser Otto, sad fra 963 fængslet i Bamberg; gift ca. 930/31 med

35 (17)      Willa af Arles, død efter 963 som nonne

36 (18)      Siegfried af Luxemburg, født ca. 922, død 28.10.998, greve i Moselgau, tilbyttede sig 963 Luxemburg, gift ca. 950 med

37 (18)      Hedwig af Nordgau, død 13.12.992

38 (19)      Heribert af Wetterau, født ca. 925, død 992, greve i Kinziggau 949, greve af Gleiberg 976, gift med

39 (19)      Irmintrud af Avalgau

40 (20)      Hugues (Hugo) den Store, født ca. 895, død 16.6.956 i Dourdan, hertug af Neustrien, Burgund og Aquitanien, greve af Paris, Orleans og Vexin 922, 923 greve af Le Mans, 936 hertug af Franken, 946 greve af Laon, abbed i flere klostre, 936/45 og 954/56 regent af Frankrig, afslog 923, 936 og 954 den franske krone; gift 1. gang 922 med Judith, død 925; gift 2. gang 926/27 med Edhild af England, død 937; gift 3. gang 938 med

41 (20)      Hedwig af Sachsen, født 922, død efter 14.5.965, datter af Henrik Fuglefængeren og søster til kejser Otto den Store

42 (21)      Guillaume (Vilhelm) III ”Tete d’Etoupe”, greve af Poitou (Auvergne) og hertug af Aquitanien, født ca. 915, død som munk 3.4.963, 959-962, gift med

43 (21)      Gerlaug af Normandiet, født ca. 920, død efter 969

44 (22)      Grev Boson II af Provence, Arles og Avignon, død 965/67; gift med

45 (22)      Grevinde Constance af Arles, Provence og Toulouse, død 961/65

46 (23)      Grev Fulco II den Gode af Anjou, født ca. 920, død 11.11.958; gift med

47 (23)      Gerberge af Gatinais, død efter 952

48 (24)      Grev Billung af Sachsen, født ca. 875, død 26.3.967; gift med

49 (24)      Frederuna eller Hildeburg

52 (26)      Grev Lothar II af Walbeck og Stade, død 986, greve af Walbeck 929, stifter af klosteret i Walbeck; gift med

53 (26)      Swanhilde

54 (27)      Grev Elli I af Reinhausen, nævnt 942 og 965 som greve i det sachsiske Hessengau, 950 nævnt som Gaugraf i Leinegau (kilde: genealogie-mittelalter.de)

55 (27)      Osdag, nævnt 966

 

56 (28)      Hertug Arnulf den Onde af Bayern, død Regensburg 14.7.937, hertug af Bayern 908-37; gift 910 med

57 (28)      Judith af Friuli, datter af grev Eberhard af Friuli og Gisela af Frankrig (usikker ifølge Tore Nygaard, men ellers samme anelinje som fra nr. 276 og 277)

58 (29)      Grev Lothar II af Walbeck og Stade, død 986, greve af Walbeck 929, stifter af klosteret i Walbeck; gift 1. gang med Swanhilde, gift 2. gang med

59 (29)      Mathilde af Arneburg, død 3.12.990

 

60 (30)      Otto I af Tullfeld (og Grabfeldgau?), nævnt 982

61 (30)      Ukendt

 

3-Tipoldeforældre:

 

64 (32)      Arnulf I den Store af Flandern, født 885/90, død 27.3.965, greve af Flandern 10.8.918; gift 1. gang med NN; gift 2. gang 934 med

65 (32)      Adele af Vermandois, født 910/15, død 960

66 (33)      Markgreve Hermann Billung af Sachsen, født 905, død 27.3.973, markgreve ca. 953 og 962 hertug af Sachsen, opbygger Lüneburg

67 (33)      Hildegarde af Westerburg

 

68 (34)      Adelbert I af Ivrea, markgreve af Ivrea, født 880/85, død 923/25; gift før 900 med

69 (34)      Gisela af Friuli, født 880/85, død 910/15

 

70 (35)      Boso af Arles (c.885-c.938), greve af Avignon 911-931 og af Arles 926-931, markgreve af Toscana 931, afsat 936

71 (35)      Willa (?)

72 (36)      Wigerich, død 916/19, kejserlig greve 899/916, derefter greve i Trier og Bidgau, 909 Pfalzgreve af Aachen; gift 907/09 med

73 (36)      Kunigunde (hun gift 2. gang med Richwin af Verdun, død 923)

 

76 (37)      Grev Udo af Wetterau, død 2.12.949, greve af Wetterau; gift ca. 915 med

77 (37)      NN af Vermandois

78 (39)      NN af Avalgau, død Geldern 1001 (hochbetagt), greve i Avalgau 944; gift med

79 (39)      Gerberga, Wiegreicherin

 

80 (40)      Robert I den Tapre af Frankrig, født 866 (efter faderens død 25.7.866), død i slaget ved Soissons 15.6.923, 893 greve af Poitiers, markgreve i Neustrien und Orleans, 898 greve af Paris, abbed i St. Denis og St. Martin de Tours, 922 konge af Frankrig, gift 1. gang med Aelis eller Luitgard af Paris, gift 2. gang ca. 895 med

81 (40)      Beatrice af Vermandois, født ca. 870

 

82 (41)      Henrik Fuglefængeren, født ca. 875, død 2.7.936, hertug af Sachsen 912, konge af Tyskland 919-936; gift 909 med

83 (41)      Mathilde af Ringelheim, født ca. 890, død 14.3.968 i Enger

 

84 (42)      Ebles Manzer af Poitou, født ca. 872, død mellem 932 og 935, greve af Poitou 890-893 og 902-935, hertug af Aquitanien 928-932, besejrede normannerne foran Chartres 911, gift 1. gang 892 med Eremburge, gift 2. gang før 911 med

85 (42)      Emiliane, død før 929

86 (43)      Rollo af Normandiet (Ganger-Rolf), født ca. 865, død 931, greve af Rouen, hertug af Normandiet; norske historikere er enige med Snorre Sturlason i, at Rolf nedstammer fra de norske Mørejarler, mens danske historikere mener, at han var dansk; norske Tore Nygaard, som gør opmærksom på problemet, har hans norske afstamning, som jeg gengiver nedenfor (se 172-173). Her et pluk fra en dansk hjemmeside (Danske Vikingekonger – én slægt med mange grene, af Peter Lavætz): ”Rollo er den vikingefører/konge, som kommer længst i rollen som regional beskytter i frankerriget (jf. Godfred i Flandern 882-885 og Sigfred de Guines o.960). Hans efterkommere blev først hertuger af Normandiet, og siden indtog hans 2xtip-oldesøn Vilhelm Erobreren England i 1066. Dudo af St. Quentin er o.1015 den første, der skriver om Rollos historie. Han følges op af Vilhelm de Jumièges o.1070. I disse skrifter er Rollo af dansk kongeslægt og tilbringer sin ungdom i Danmark. Han forlader Danmark pga. af strid med den danske konge Erik 2. Da han er den, der senere forestår normannernes (hovedsagelig danske) kolonisering af det område, der kommer til at hedde Normandiet, er det naturligt at forvente, at han var af dansk kongelig slægt. Sagaerne, der først er nedskrevet mere end hundrede år senere, har et andet mere norskpræget bud, nemlig at Rollo er identisk med en vis Ganger-Rolf, søn af Ragnvald Møre-jarl. Han forlader Norge, fordi han er kommet i modsætningsforhold til Harald Hårfagre. Den historiske Rollo/Rolf optræder dog som ung i England og (det senere) Normandiet midt i 870’erne og kan derfor kronologisk set vanskeligt være søn af Ragnvald Møre-jarl og i opposition til Harald Hårfagre, som først ca.10 år senere kommer til magten.” Rollo var gift med

87 (43)      Poppa af Bayeux, født ca. 872 i Bayeux, Frankrig, efterkommer af kongerne af Bretagne

88 (44)      Seigneur Rotbaude I d’Angelca, død ca. 949. Burgunder fra Maconnaise, adelsmand; gift med

89 (44)      Prinsesse NN af Aquitanien, arving til grevskabet Arles

 

90 (45)      Grev Charles Constantin af Vienne, født ca. 901, død efter januar 962; gift med

91 (45)      Teutberga af Troyes, død efter 960

 

92 (46)      Fulko den Røde af Anjou (c.865-941/42), vicomte af Angers 888, greve af Anjou 886-441

93 (46)      NN, datter af lensherren af Touraine

 

104 (52)              Grev Lothar I af Walbeck og Stade, dræbt 5.9.929 ved Lenzen ved Elben i kamp mod Venderne

104 (52)              Ukendt

 

106 (53)              Grev Bruno af Arneburg, gift ca. 989

106 (53)              Ukendt

112 (56)              Luitpold af Bayern, markgreve og hertug af Bayern 885-907, dræbt 4.7.907 i slaget ved Pressburg, hvor den angribende bayerske hær blev tilintetgjort af den ungarske høvding Arpad. Luitpold var søn af en grev Ernst fra en gammeladelig bayersk slægt

113 (56)    Kunigunde af Schwaben, datter af den schwabiske Pfalzgreve Berthold

 

116 (58)    Grev Lothar I af Walbeck og Stade, dræbt 5.9.929 ved Lenzen ved Elben i kamp mod Venderne

117 (58)    Ukendt

118 (59)    Grev Bruno af Arneburg. gift ca. 989

119 (59)    Ukendt

120 (60)    Grev Poppo III af Grabfeld og den bayerske Nordgau, nævnt 906-945

121 (60)    Ukendt

 

4-Tipoldeforældre:

 

128 (64)    Balduin II den Skaldede, greve af Flandern 879-918, begravet i Gent

129 (64)    Elftrude (Aelftryth) af England, født ca. 875, død 7.6.929, begravet i Skt. Peters Kloster i Gent

 

130 (65)    Heribert II af Vermandois, født ca. 880-90, død 23.2.943, greve af Meaux, Soissons og Vermandois 900/07, abbed af St-Crupin og St-Mudard Soissons; gift med

131 (65)    Hildebrante af Frankrig, født ca. 887, død efter 931

136 (68)    Anscar, greve af Otheret. Han kom til Italien 888, hvor han blev markgreve af Ivrea, død ca. 899.

137 (68)    Ukendt

138 (69)    Berengar I af Italien, markgreve af Friuli før 875, konge af Italien 888 med sæde i Verona, vestromersk kejser 915; født ca. 845, død 924; gift med

139 (69)    Bertila af Spoleto, født ca. 860, død 15.12.915, datter af Suppo II, greve af Parma, Asti og Torino

 

140 (70)    Theobald af Arles, født ca. 850, død mellem 887 og 895, greve af Arles og Viennois; gift med

141 (70)    Bertha af Lothringen, født ca. 863, død 8.3.925; gift 2. gang ca. 895 med Adelbert I, markgreve af Toscana, som døde 915

152 (76)    Grev Gebhard til Wetterau, faldt i et slag 22.6.910, greve i Wetterau og øvre Rheingau, 904 hertug af Lothringen

153 (76)    Ukendt

154 (77)    Grev Heribert I af Vermandois, født ca. 840, myrdet mellem 900 og 908, greve af Soissons 886/98, 888/89 greve af Meaux og Meurezais, 896 greve af Vermandois, abbed af St-Crepin; gift med

155 (77)    Berthe af Morvois (?)

 

160 (80)    Robert den Stærke af Tours, død 25.7.866, greve af Tours, Auxerre og Blois, marki af Neustrien

161 (80)    Adelheid(?)

 

162 (81)    Grev Heribert I af Vermandois, født ca. 840, myrdet mellem 900 og 908, greve af Soissons 886/98, 888/89 greve af Meaux og Meurezais, 896 greve af Vermandois, abbed af St-Crepin; gift med

163 (81)    Berthe af Morvois (?)

 

164 (82)    Otto den Ædle af Sachsen, født ca. 836, død 30.11.912, greve af Sydthyringen, hertug af Sachsen 880-912

165 (82)    Hedvig af Babenberg, født ca. 850, død 24.12.903

 

166 (83)    Theoderik (Dietrich) af Ringelheim og Oldenburg, født ca. 872, død ca. 916, greve, gift med

167 (83)    Reginhild af Friesland

 

168 (84)    Rainulf II af Poitou, født ca. 855, myrdet/forgiftet 5.8.890, hertug af Aquitanien og greve af Poitou 867-890, nægtede at anerkende kong Eudes af Frankrig og udråbte sig til konge af Aquitanien 887; gift med

169 (84)    NN, en normannisk høvdingedatter

 

172 (86)    Ragnvald Mørejarl, død ca. 890, jarl på Møre, levede på Harald Hårfagers tid og blev af ham forlenet med Nordmøre, Romsdal og Sundmøre 865. Ragnvald var af sine samtidige højt anset for sin klogskab og blev kaldt ”den Mægtige”. Det var ham, som klippede Haralds hår, som ikke var blevet klippet i 10 år; gift med

173 (86)    Hild Rolvsdatter, levede fra 845 til 886; Tore Nygaard citerer Snorre Sturlasons Harald Hårfagers saga: ”24. Ragnvald Mørejarl var den kæreste ven, kong Harald havde, og kongen satte ham højt; Ragnvald jarl var gift med Hild, datter til Rolv Nevja (Nese); deres sønner var Rolv og Tore ... Rolv var en stor viking; han var så svær af vækst, at ingen hest kunne bære ham, derfor gik han til fods overalt. Han blev kaldt Ganger-Rolv. Han hærgede ofte i Austerveg. En sommer, da han kom østfra til Viken fra vikingetogt, gik han på strandhugst der. Kong Harald var i Viken; han blev gram i hu, da han hørte om dette, for han havde strengt forbudt at rane indenlands. Kongen lyste på tinget, at han gjorde Rolv fredløs i Norge. Da Hild, Rolvs mor, fik dette at vide, drog hun til kongen og bad om nåde for Rolv, men kongen var så til sinds, at det ikke nyttede hende at bede for ham. Da kvad Hild dette:

                                                          Du vrager Nevjas navne, driver som ulv af landet

                                                          bønders kække helbror; hvorfor så bister, herre?

                                                          farligt at vise ulvehug mod slig en ulv, høvding;

                                                          han blir ikke god mod fyrstens flok om til skovs han render”.

174 (87)    Grev Berengar af Bayeux, død før 930; gift med

175 (87)    Comtesse NN af Rennes, efterkommer af kongerne af Bretagne.

180 (90)    Kejser Ludvig III den Blinde, født 883, død 5.6.928, konge af Provence og Italien, kejser i
Det Vestromerske Rige 901-905; gift ca. 900 med

181 (90)    Prinsesse Anna af Byzans

182 (91)    Vicomte Garnier af Troyes og Sens, født ca. 868, død 6.12.925, greve af Sens 895-896
faldt i kamp mod normannerne; gift med

183 (91)    Teutberga af Arles og Vienne, død før 30.9.948

 

184 (92)    Ingelger af Auxerre, død før 929, far til grev Fulko den Røde af Anjou, men ikke selv greve af Anjou. Ifølge Dictionaire de biographie francaise af J. Bateau gift med Adele, arving til Gâtinais. Gennem hende kom han i besiddelse af Auxerre og Orleans. Hendes far skal have været Tertulle, søn af en røver, jæger og bonde. Han skal af Karl den Skallede have fået et embede i Gâtinais (TN)

185 (92)    Adele

 

224 (112)Grev Ernst af Bayern, af gammeladelig bayersk slægt; levede omkring 850

225 (112)Ukendt

 

226 (113)Grev Berthold, schwabisk Pfalzgreve, levede omkring 850

227 (113)Ukendt

 

240 (120)Markgreve Poppo II til Sorbenmark, nævnt 903-906

241 (120)Ukendt

 

5-Tipoldeforældre:

 

256 (128)        Balduin I ”Bras de Fer” (Jernarm) af Flandern, greve af Flandern ca. 862-879, gift 862 med Judith, datter af Karl II den Skaldede af Frankrig, som oprettede grevskabet til ham

257 (128)        Judith, født 843/44, datter af Karl II den Skaldede af Frankrig; gift 1. gang 856 med nr. 516, Ethelwulf, konge af Wessex, Essex, Sussex og Kent

 

258 (129)        Alfred den Store, konge af England 871, anerkender Danelagen, danskernes erobringer, født Dorset 849, død Winchester 26.10.899, gift med

259 (129)        Ethelswitha, født ca. 850, død 5.12.905, datter af Ethelred Mucel, “Earldoman of the Gainas in Mercia”

 

260 (130)        Grev Heribert I af Vermandois, født ca. 840, myrdet mellem 900 og 908, greve af Soissons 886/98, 888/89 greve af Meaux og Meurezais, 896 greve af Vermandois, abbed af St-Crepin; gift med

261 (130)        Berthe af Morvois (?)

262 (131)        Robert I den Tapre af Frankrig, født 866 (efter faderens død 25.7.866), død i slaget ved Soissons 15.6.923, 893 greve af Poitiers, markgreve i Neustrien und Orleans, 898 greve af Paris, abbed i St. Denis og St. Martin de Tours, 922 konge af Frankrig, gift 1 gang med Aelis eller Luitgard af Paris, gift 2. gang ca. 895 med

263 (131)        Beatrice af Vermandois, født ca. 870

 

272 (136)        Amadeus, død efter 827, boede i Langres

273 (136)        Ukendt

276 (138)        Eberhard af Friuli, markgreve af Friuli, gift med Gisela af Frankrig. Eberhard død 864/66.

277 (138)        Prinsesse Gisela af Frankrig, født ca. 820, død før 874, datter af Ludvig I den Fromme

 

278 (139)        Suppo II, greve af Parma, Asti og Torino, født ca. 830, søn af Adelchis af Spoleto

279 (139)        Ukendt

282 (141)        Lothar II af Lothringen, født ca. 835, død 8.8.869 i Piacenza, konge af Lothringen fra 855 og af Burgund fra 863

283 (141)        Waldrade (?)

324 (162)        Pipin af Vermandois, født ca. 1817, død efter 840, greve af Vermandois

325 (162)        Ukendt

 

328 (164)        Liudolf af Sachsen, født ca. 806, død 866 i Brunshausen, hertug af Sachsen 844-866, foretog en pilgrimsfærd til Rom med sin hustru Oda under pave Sergius II i årene 844-847; gift ca. 836 med

329 (164)        Oda af Sachsen, født ca. 806, død i maj 913, skal altså være blevet ca. 107 år

 

330 (165)        Heinrich af Babenberg, død 28.12.886 i kamp foran Paris, anses for at være den første markgreve af den bayerske Ostmark, gift med

331 (165)        Baba af Spoleto, død efter 850

 

334 (167)        Gotfred af Friesland, død 885, greve af Friesland

335 (167)        Ukendt

 

336 (168)        Rainulf I af Poitou, død 866, greve af Poitou 831-841, hertug af Aquitanien 845-866, gift med

337 (168)        NN, en datter af grev Rorick af Maine (?)

 

344 (172)        Øystein Glumra, levede 820. Tore Nygaard skriver, at hans far skal have været Ivar Oplendingajarl, søn af Håkon den Gamle, søn af Gor. I Olav den Helliges saga fortæller Snorre Sturlason, at Orkneyøerne blev bebygget i Harald Hårfagers tid, og at den første jarl på Orkneyøerne hed Sigurd, søn af Øystein Glumra og bror til Ragnvald Mørejarl

345 (172)        Ukendt

 

346 (173)        Rolf af Nevja, levede 820, odelsbonde, kun kendt som far til Hild, Rollo af Normandiets mor

347 (173)        Ukendt

360 (180)        Grev Boso II af Vienne, nævnt 870, død 11.1.887; konge af Provence (Nedre Burgund); gift 876 med

361 (180)        Prinsesse Irmengard (Ermengarde/Trungard) af Det Vestromerske Rige, født 852/55, død 897. Blev i 866 forlovet med kejser Basilios af Byzans. Efter at hun havde forgiftet sin første mand, bortførte grev Boso hende. Hun var kendt for at være meget stolt (TN)

362 (181)        Leo VI Philosophos af Byzans, født 1.9.866, død 12.5.912; kejser af Det Østromerske Rige 886-912, uvist af hvilken slægt, men i hvert fald søn af Eudokia Ingerina, der var af slægten Martinakios på mødrene side. Hun var måske også af skandinavisk slægt, efterkommer af en mand ved navn Inge, mener Allan. Leo blev 898 gift med

363 (181)        Zoe Tzautzina, død december 899. Ifølge Tore Nygaard fik Leo ingen (overlevende) børn med hende, men derimod med sin konkubine, der hed Zoe Karbonopsina

480 (240)        Grev Poppo I af Saargau, nævnt 819-839

481 (240)        Ukendt

 

6-Tipoldeforældre:

 

514 (257)        Karl II den Skaldede af Frankrig, født 13.6.823 i Frankfurt am Main som søn af Ludvig den Fromme og Judith af Bayern; død 6.10.877 i Brides-les-Bains; fik Francia Occidentalis (Det Vestfrankiske Rige) ved Verduntraktaten 843; besejrede i september 852 Pipin II og indlemmede Aquitaine i sit rige; annekterede Lotharingia (Lorraine/Lothringen) 9.9.869, men delte det med Ludvig den Tyske, konge af østfrankerne, ved Meerssen-traktaten 8.8.870. Kejser af Det Vestromerske Rige 25.12.875. Konge af Lombardiet 876, gift i Crecy 14.12.843 med

515 (257)        Ermentrude, født ca. 825/30, død 6.10.869, St-Denis, datter af grev Eudes II af Orleans

 

516 (258)        Ethelwulf, konge af Wessex, Essex, Sussex og Kent 839, født ca. 800, død 13.1.858, gift 830 med

517 (258)        Osburga, datter af Oslac af Hampshire og Isle of Wright; død efter 856

 

524 (262)        Robert den Stærke af Tours, død 25.7.866, greve af Tours, Auxerre og Blois, marki af Neustrien

525 (262)        Adelheid (?)

 

526 (263)        Grev Heribert I af Vermandois, født ca. 840, myrdet mellem 900 og 908, greve af Soissons 886/98, 888/89 greve af Meaux og Meurezais, 896 greve af Vermandois, abbed af St-Crepin; gift med

527 (263)        Berthe af Morvois (?)

 

554 (277)        Kejser Ludvig I den Fromme, født august 778, død 20.6.840. Vestromersk kejser 814-840; gift 1. gang ca. 794 med Irmengard af Haspen, gift 2. gang 819 med

555 (277)        Judith Welf af Altdorf/Bayern, født ca. 800, død i Tours 19.4.843

 

556 (278)        Adelchis af Spoleto, født ca. 800, nævnt som greve af Parma i 830’erne, af Cremona efter 841, og af Brescia; søn af Suppo I

557 (278)        Ukendt

 

564 (282)        Lothar I af Franken, født 795, død 29.9.855 i Prüm, vestromersk kejser 840-855

565 (282)        Irmengard af Tours, født ca. 800, død 20.3.851

 

648 (324)        Bernhard af Italien, født ca. 797, død 17.10.817, indsat af sin bedstefar Karl den Store til konge af Italien efter faderens død 1810 og kronet 813. Ragede uklar med sin farbror Ludvig den Fromme, som lod ham blinde; døde to dage efter. Gift med

649 (324)        Kunigunde (?)

 

658 (329)        Billung af Sachsen, levede omkring 800, greve af Sachsen, gift med

659 (329)        Aeda, af frankisk slægt

 

662 (331)        Berengar af Spoleto, død før 866, greve, gift med

663 (331)        Helletrude af Spoleto, død efter 866; i et brev skrevet af pave Nikolaus 866 nævnes hun som søster til kejser Lothar II af Franken og enke efter grev Berengar

 

720 (360)        Biwin af Vienne, død 862, greve

721 (360)        Richilda af Arles, levede omkring 850, datter af grev Boso af Italien

722 (361)        Kejser Ludvig II af Det Vestromerske Rige, født ca. 825, død 12.8.875. Gift 851 med

723 (361)        Komtesse Angilberga (Engelberge) af Alsace, død 900. Hun nævnes 1.3.886 som abedisse i klosteret San Sisto i Piacenza, som hun selv havde ladet bygge

725 (362)        Eudokia Ingerina, født ca. 840, død 882/83. Var først efter sagnet i mange år elskerinde for kejser Michael III af Byzans, men blev senere gift med kejser Basileios I af samme rige. Hvem af dem der var far til kejser Leo VI vides ikke.

726 (362)        Stylianos Tzautzes, død juni/juli 899

 

7-Tipoldeforældre

 

1028 (514)     Kejser Ludvig I den Fromme, født august 778, død 20.6.840. Vestromersk kejser 814-840; gift 1. gang ca. 794 med Irmengard af Haspen, gift 2. gang 819 med

1029 (514)     Judith Welf af Altdorf/Bayern (samme som 555 og samme fortsættelse)

 

1030 (515)     Grev Eudes II af Orleans, levede omkring 825

1031 (515)     Ukendt

 

1032 (516)     Egbert, underkonge af Kent 790, af Wessex 802, konge af England 827; født ca. 775, død 4.2.839, begravet i Winchester Cathedral; gift med

1033 (516)     Redburga af Franken, søster til Karl den Store, påstår Allan, men ikke Tore Nygaard

 

1052 (526)     Pipin af Vermandois, født ca. 1817, død efter 840, greve af Vermandois

1053 (526)     Ukendt

 

1108 (554)     Kejser Karl den Store (Carolus Magnus, Charlemagne) af Det Vestromerske Rige, født ca. 842 (847), død 814, frankerkonge og romersk kejser, søn af frankerkongen Pépin den Lille, sønnesøn af Karl Martell. Karl den Store var konge fra 768 sammen med broderen Karloman, der døde 771. Kom af flere grunde i strid med longobarderne, slog dem 774 og underlagde sig Norditalien. Gennemførte fra 772 en lang række krigstog mod sachserne, som blev tvangskristnet og underkuet med stadig grovere midler såsom massenedslagtninger og folkeflytninger. Sachserne fik støtte af den danske konge Gudfred, men efter dennes død enedes efterfølgeren Hemming og Karl om Ejdergrænsen (811). Bayern blev indlemmet 788; avarenes rige i Ungarn blev udslettet 796. Et felttog i Spanien blev en fiasko (Rolands død 778), men senere blev Nordspanien erobret og omorganiseret som grænseprovinsen "Den spanske Mark" 795. Dermed havde Karl næsten genskabt Det Vestromerske Rige, og juledag 800 kronede pave Leo III ham til kejser i Peterskirken; ifølge overleveringen var det pavens eget påfund, et snedigt træk for at give kirken myndighed over den verdslige hersker. Karl accepterede titlen; men paven blev ikke inviteret, da sønnen Ludwig skulle krones til medkejser 813. Byzans (Irene, og senere Nikeforos) protesterede heftigt mod Karls nye titel, men i forbindelse med udjævningen af en grænsestrid i Dalmatien anerkendte Michael I af Byzans den vestlige kejser 812. Sammenlignet med det gamle vestromerske rige var Karls imperium fattigt, primitivt og uoplyst, men kejseren, der selv aldrig lærte at skrive rigtigt, gjorde meget for at råde bod derpå. Han oprettede skoler, hvoraf især hofskolen i hovedstaden Aachen blev berømt under Alkuins ledelse. Blandt de mange lærde ved hoffet var Einhard, der skrev kejserens biografi. Kunstens blomstring under Karl og hans efterfølger Ludwig kaldes den karolingiske renæssance. Karl var en dygtig administrator, der lovgav om erhvervs-, rets- og kirkeforhold. På grund af rigets primitive tilstand var han nødt til at overlade meget til lokalstyret, der udøvedes af grever og markgrever; deraf spirede siden feudalismen, men i Karls egen tid blev greverne holdt i tømme af kongens omrejsende inspektører. Karl den Stores herskergerning fik indflydelse på Europas historie i århundreder (omend de senere karolingers svaghed fik lige så stor betydning), og han blev en myte allerede i sin egen tid. I løbet af middelalderen opstod en mængde Karl Magnus-sagn, hvortil Holger Danske hører. Virkede ivrigt for kristendommen, men hævdede fyrstens magt over kirken. En kejsertro modpave ophøjede ham til helgen 1165; han dyrkes endnu halvofficielt som sådan. Hans krige fik missionerende virkning, men havde til hovedformål at holde urolige naboer nede. I legenderne er Karl især islams svøbe, men i Spanien havde han også mauriske forbundsfæller og kristne fjender. Han stod i venskabelig forbindelser med kaliffen i Bagdad, 1001 nats eventyrs Harun al-Rashid, der skal have sendt ham en hvid elefant som gave.

1109 (554)     Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

1110 (555)     Welf I af Bayern, død ca. 824, stamfader til welfernes berømte slægt. Han ejede store besiddelser i Schwaben og Bayern og var greve af Bayern og herre til Althoff

1111 (555)     Eigilwich (?)

 

1112 (556)     Suppo I, født ca. 770, død 5.3.824, fransk adelsmand og storgodsejer i ”Regnum Italicum”. 817 greve af Brescia, Parma, Piacenza, Modena og Bergamo. Ledede nedkæmpelsen af et oprør mod Ludvig den Fromme og blev af den taknemmelige kejser udnævnt til hertug af Spoleto

1113 (556)     Ukendt

 

1128 (564)     Ludvig I den Fromme, født august 778, død 20.6.840. Vestromersk kejser 814-840; gift 1. gang ca. 794 med Irmengard af Haspen (gift 2. gang 819 med Judith Welf af Altdorf/Bayern)

1129 (564)     Irmengard af Haspen, død 3.10.818

 

1130 (565)     Hugo af Tours, død efterår 836, greve af Tours, nedstammede fra den gamle alemanniske dynastislægt, Etikonerne

1131 (565)     Ava eller Bava, fik 10.8.836 gården Lacato ved Milano af Lothar I

 

1296 (648)     Pipin Karlman af Italien, født april 773, død 8.7.810, konge af Italien 781-810. Karl den Stores yndlingssøn, som han havde store forhåbninger til. Hans død skal have taget hårdt på den gamle kejser.

1297 (648)     Ukendt

 

1316 (658)     Amalung I af Sachsen, død ca. 811, greve af Sachsen, lod sig døbe og søgte sig et nyt hjem i Wolfsanger ved Kassel. Efter en tid drog han videre og stillede sig under Karl den Stores beskyttelse i Waldisbecchi mellem Werra og Fulda. Fik her opdyrket en del af Buchan-skoven. 785 opholder han sig ved Karl den Stores hof

1317 (658)     Ukendt

 

1324 (662)     Berengar af Spoleto, død ca. 843, hertug af Spoleto 835 til ca. 843

1325 (662)     Ukendt

 

1326 (663)     Lothar I af Franken, født 795, død 29.9.855 i Prüm, vestromersk kejser 840-855

1327 (663)     Irmengard af Tours, født ca. 800, død 20.3.851

 

1444 (722)     Lothar I af Franken, født 795, død 29.9.855 i Prüm, vestromersk kejser 840-855

1445 (772)     Irmengard af Tours, født ca. 800, død 20.3.851

 

1452 (726)     Tzautzes,strategos af Makedonien, født ca. 813

1453 (726)     Ukendt

 

8-Tipoldeforældre

 

2056 (1028)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

2057 (1028)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

2064 (1032)   Ealhmund, konge af Kent 784, død ca. 786

2065 (1032)   Ukendt

 

2104 (1052)   Bernhard af Italien, født ca. 797, død 17.10.817, indsat af sin bedstefar Karl den Store til konge af Italien efter faderens død 1810 og kronet 813. Ragede uklar med sin farbror Ludvig den Fromme, som lod ham blinde; døde to dage efter. Gift med

2105 (1052)   Kunigunde (?)

 

2216 (1108)   Pipin den Lille, født ca. 715, konge over frankerne 751, gift med Bertha af Laon. Pipin døde 768

2217 (1108)   Bertha af Laon

 

2218 (1109)   Gerold, lidt usikker, men en Gerold nævnes 779 i Kraichgau sammen med sin hustru Imma

2219 (1109)   Imma af Schwaben, død ca. 798, underskriver 786 med sin søn grev Gerold i Berchtoldsbaar et dokument i Nagold

 

2220 (1110)   Isenbrand, greve i Thurgau og herre til Althoff i Schwaben, nævnt mellem 780 og 811. 780 er han ved Karl den Stores hof; 1810-11 deltager han i et togt mod Tortosa

2221 (1110)   Irmentrud, muligvis en søster til Karl den Stores hustru Hildegard af Schwaben

 

2256 (1128)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

2257 (1128)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

2592 (1296)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

2593 (1296)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

2652 (1326)   Ludvig I den Fromme, født August 778, død 20.6.840. Vestromersk kejser 814-840; gift 1. gang ca. 794 med Irmengard af Haspen (gift 2. gang 819 med Judith Welf af Altdorf/Bayern)

2653 (1326)   Irmengard af Haspen, død 3.10.818

 

2654 (1327)   Hugo af Tours, død efterår 836, greve af Tours, nedstammede fra den gamle alemanniske dynastislægt, Etikonerne

2655 (1327)   Ava eller Bava, fik 10.8.836 gården Lacato ved Milano af Lothar I

 

2888 (1444)   Ludvig I den Fromme, født august 778, død 20.6.840. Vestromersk kejser 814-840; gift 1. gang ca. 794 med Irmengard af Haspen (gift 2. gang 819 med Judith Welf af Altdorf/Bayern)

2889 (1444)   Irmengard af Haspen, død 3.10.818

 

2890 (1445)   Hugo af Tours, død efterår 836, greve af Tours, nedstammede fra den gamle alemanniske dynastislægt, Etikonerne

2891 (1445)   Ava eller Bava, fik 10.8.836 gården Lacato ved Milano af Lothar I

 

9-Tipoldeforældre

 

4208 (2104)   Pipin Karlman af Italien, født april 773, død 8.7.810, konge af Italien 781-810. Karl den Stores yndlingssøn, som han havde store forhåbninger til. Hans død skal have taget hårdt på den gamle kejser.

4209 (2104)   Ukendt

 

4432 (2216)   Karl Martell født ca. 676, gift 1. gang med Chrotrud, gift 2. gang 725 med Suanahilde (Svanhild). Karl døde 22.10. 741. Frankisk majordomus (hofmester) 714-41; søn af Pépin af Heristal af karolingerslægten. Var ligesom faderen den virkelige magthaver; fra 737 lod han tronen stå ledig. Samlede Frankerrigets spredte dele og slog araberne ved Poitiers 732, deraf tilnavnet Martell (hammeren). Hans sønner Karloman og Pepin den Lille arvede magten; sidstnævnte tog kongenavn 751

4433 (2216)   Chrotrudis, død 724

 

5304 (2652)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

5305 (2652)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

5776 (2888)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

5777 (2888)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

10-Tipoldeforældre

 

8416 (4208)   Karl den Store (samme som 1108, og samme fortsættelse)

8417 (4208)   Hildegard af Schwaben, født 758, død 30.4.783 i Dudenhofen

 

8864 (4432)   Pipin II af Heristal, født ca. 635, gift 1. gang med Plectrudis, gift 2. gang (eller konkubine) med Alpeida. Pipin døde 16.12. 714

8865 (4432)   Alpeida

 

11-Tipoldeforældre

 

16728 (8864)       Ansegisil, Ansegisel (også Ansgise, Ansegus eller Anchises), født ca. 602 eller 610, myrdet før 679 (eller 662), søn af Sankt Arnulf, biskop af Metz. Han tjente kong Sigbert III af Austrasia (634-656) som hertug, dux, hærfører og domesticus. Han døde før 679, dræbt i en fejde med sin fjende Gundewin. Gift efter 639 med

16729 (8864)       Sankt Begga af Landen, død 698, datter af Pipin I af Landen. Børn: Pipin II af Heristal og måske Chlotilda af Heristal, gift med Theodoric III af Neustria. (Kilde: engelskr Wikipedia; Christian Settipani, Les Ancêtres de Charlemagne, 1989).

 

12-Tipoldeforældre

 

33456 (16728)     Sankt Arnulf, frankisk major domus, senere biskop af Metz og markgreve af Schelde, død 16.8.641

33457 (16728)     Ukendt

 

33458 (16729)     Pipin af Landen, også kaldet Pipin den Gamle, født ca. 580, død 27.2.640, major domus i Austrasia under Dagobert I 623-29, fra 639 major domus for Sigibert III. Gift med

33459 (16729)     Sankt Itta (Ida, Itte eller Iduberga) af Metz, født 592, død 652. Grundlagde efter Pipins død benediktinerklostret i Nivelles og indsatte sin datter Sankt Gertrud som abbedisse. Itta er også mor til Sankt Bavo eller Baaf af Gent og Haarlem

 

13-Tipoldeforældre

 

66912 (33456)     Ansbertus, født ca. 505, død ca. 570, gallo-romersk senator, søn af Ferreolus, senator af Narbonne, født 470, og hans hustru Sankt Dode

66912 (33456)     Blithildis, datter af Chlothar af Soissons, ifølge karolingisk genealogi fra 800-tallet

 

14-Tipoldeforældre

 

Chlothar af Soissons , født ca. 497, død 29.11.561, frankernes konge, søn af Klovis (Chlodewech, Klodevig), gift med Waldrada, langobardisk prinsesse. Ifølge Ancient Families var Chlothar gift 6 gange, Waldrada var hans 6. kone. Mor til Blithildis var 4. kone Aregunda

 

15-Tipoldeforældre

 

Klovis (Chlodewech,på dansk Klodevig), født 456, konge, gift med Chlotilde den Hellige af Burgund. Klovis døde 511. Den berømteste af alle merovingerherskerne var Meroveech barnebarn Klovis den Første, der regerede mellem 481 og 511. (Navnet stavedes oprindeligt Chlodewech). Klovis’ navn er kendt af ethvert skolebarn i Frankrig, for det var under Klovis, at frankerne gik over til kristendommen. Og det var gennem Klovis, Rom begyndte at grundlægge sin indiskutable overhøjhed over Vesteuropa, en overhøjhed, der ikke skulle blive anfægtet i omkring tusind år. I 496 befandt den romerske kirke sig i en kilden situation. I løbet af 400-tallet var selv dens eksistens blevet alvorligt truet. Mellem 384 og 399 var biskoppen af Rom allerede begyndt at kalde sig pave, men hans officielle status var ikke større end nogen anden biskops og helt anderledes end pavens i dag. Han var ikke i nogen forstand kristenhedens åndelige leder eller overhoved. Han repræsenterede kun en bestemt gruppe og dens interesser, en af mange divergerende former for kristendom, og den kæmpede desperat for at overleve over for en mangfoldighed af afvigende grene og teologiske synspunkter. Officielt havde den romerske kirke ikke nogen større myndighed end f.eks. den keltiske, som den hele tiden var på kant med. Den havde ikke større autoritet end sådanne kætterier som arianismen, som fornægtede Jesu guddommelighed og påstod, at han var menneskelig. I en stor del af 400-tallet var de fleste bispestole i Vesteuropa faktisk enten tomme eller besat af arianere. Hvis den romerske kirke skulle overleve og måske endda hævde sin myndighed, skulle den bruge støtte fra en stærk, verdslig skikkelse, der kunne repræsentere den. Hvis kristenheden skulle udvikle sig i overensstemmelse med Roms doktriner, skulle denne lære udbredes, gennemføres og gennemtvinges med verdslig magt, en magt, der var stærk nok til at modstå og i sidste ende tilbagevise udfordringen fra rivalisrende kristne retninger. Det var altså ikke så forbavsende, at den romerske kirke i sin akutte nød vendte sig til Klovis. I 486 var situationen den, at Klovis havde udvidet merovingernes rige voldsomt. Med udgangspunkt fra Ardennerne havde han opslugt en række tilstødende kongeriger og fyrstedømmer og besejret flere konkurrerende stammer. Som følge heraf var mange vigtige byer, f.eks. Troyes, Rheims og Amiens, blevet inddraget i hans rige. Inden for et tiår blev det klart, at Klovis var godt på vej til at blive Vesteuropas mægtigste hersker. Klovis’ omvendelse og dåb viste sig at være af afgørende betydning. Der blev nedskrevet en fremstilling af det hele i alle detaljer, dengang det skete. To et halvt århundrede senere blev denne berretning, Sankt Rémys liv, tilintetgjort, bortset fra nogle få spredte håndskriftark. Og materialet tyder på, at den blev tilintetgjort med vilje. Alligevel vidner de få stykker, der er bevaret, om betydningsfuldheden af det, der foregik. Ifølge overleveringen var Klovis’ omvendelse en pludselig og uventet historie, der blev fremkaldt af kongens dronning Klothilde, en brændende tilhænger af Rom, der synes at have bearbejdet sin mand, til han antog hendes tro, og som blev helgenkåret for sin indsats. I denne indsats sagdes hun at have fået råd og hjælp fra sin skriftefar, Sankt Rémy. Men bag disse overleveringer ligger der en ganske praktisk og jordbunden historisk realitet. Da Klovis gik over til kristendommen og blev frankernes første katolske konge, var der mere at vinde end dronningens bifald, og det drejede sig om et mere håndgribeligt kongerige end det himmelske. Man ved, at der i 496 fandt en række hemmelige møder sted mellem Klovis og Sankt Rémy. Umiddelbart derefter blev der undertegnet en overenskomst mellem Klovis og romerkirken. For Rom var dette en afgørende politisk triumfødt. Denne aftale kunne sikre kirkens overlevelse og fastslå Rom som hele Vestens øverste åndelige autoritet. Den ville konsolidere Roms status som ligeberettiget med med den græsk-ortodokse tro, der havde sit hjemsted i Konstantinopel. Den åbnede muligheder for et romersk hegemoni og et effektivt middel til at knuse kætteriets mangehovedede uhyre. Og Klovis kunne blive midlet til at gennemføre alt dette, romerkirkens sværd, det redskab, hvormed Rom gennemtvang sin åndelige ledelse, den romerske magts verdslige arm og håndgribelige manifestation. Til gengæld fik Klovis titlen ”Novus Constantinus” – den nye Konstantin. Han skulle med andre ord herske over et forenet rige, et Helligt Romersk Rige, som skulle videreføre det, der mentes skabt under Konstantin, og som vestgoter og vandaler havde knust ikke så længe før. Som en moderne kender af denne periode har sagt, blev Klovis før sin dåb ”bestyrket med visioner om et rige, der skulle videreføre det romerske, der derved skulle være den merovingiske slægts arv”. I en anden moderne fremstilling hedder det: ”Klovis skulle nu være en slags vestlig kejser, en patriark for Vestens germanere, som han skulle herske over, men ikke regere alle folk og konger”. Denne pagt mellem Klovis og Romerkirken var kort sagt af kolossal betydning for kristendommen, ikke bare for datidens kristenhed, men for kristendommens skæbne i de næste tusind år. Klovis’ dåb skulle komme til at betyde fødslen af et nyt romerrige, et kristent imperium, bygget på Romerkirken og på det verdslige plan administreret af den merovingiske slægt. Der blev med andre ord sluttet en uløselig pagt mellem kirke og stat, hvorved de tilsvor hinanden troskab og bandt sig til hinanden for evighed. Som bekræftelse på denne pagt lod Klovis sig formelt døbe af Sankt Rémy i Rheims i 496. Ved højdepunktet af denne ceremoni udtalte Sankt Rémy de berømte ord:

Mitis depone colla, Sicamber, adora quod incendisti, incendi quod adorasti

(Bøj dit hoved, Sigambrer, tilbed, hvad du har brændt, brænd, hvad du har
tilbedt).

Det er vigtigt at slå fast, at Klovis’ dåb ikke var nogen kroning, som visse historikere antyder. Kirken gjorde ikke Klovis til konge. Det var han allerede, og kirken kunne kun anerkende ham som sådan. Ved at gøre det, bandt kirken sig ikke blot officielt til Klovis, men også til hans efterkommere, ikke til en enkelt person, men til en slægt. I den henseende lignede det den pagt, som kong David indgik med Gud i Det Gamle Testamente, en pagt, der kan ændres, som det skete under Salomon, men som ikke kan kaldes tilbage, brydes eller krænkes. Og merovingerne holdt sig denne parallel for øje. I resten af sin levetid indfriede Klovis fuldt ud Roms ambitiøse forventninger til ham. Med uimodståelig effektivitet blev troen udbredt med sværdet; og med kirkens sanktion og åndelige mandat blev det frankiske rige udvidet både mod øst og syd, så det omfattede det meste af vore dages Frankrig og Tyskland. Blandt Klovis’ mange fjender var de vigtigste vestgoterne, der gik ind for den arianske kristendom. Vestgoternes rige lå på begge sider af Pyrenæerne, og mod nord gik det så langt som til Toulouse, og det var mod dette rige, Klovis førte sine stærkeste og mest vedholdende felttog. I 507 slog han vestgoterne afgørende ved slaget ved Vouillé. Kort efter faldt Aquitaine og Toulouse i frankernes hænder. Vestgoternes rige nord for Pyrenæerne brød sammen. Fra Toulouse trak de sig tilbage til Carcassonne. Da de blev drevet ud fra Carcassonne, oprettede de deres sidste hovedstad, deres sidste bastion, i Razès, i Rhédae, der i dag er landsbyen Rennes-le-Chateau (skriver Allan, men det sidste holder vist ikke. Det er noget fantasi, der skal bringe merovingerne ind i mytespinderiet, der ligger til grund for Dan Browns da Vinci Mysterium, som nogen jo tror fuldt og fast på). Klovis var gift med

Chlotilde den Hellige af Burgund, død 555

 

16-Tipoldeforældre

 

Childerich I, født ca. 425, søn af Merowech, ca. 457 konge af de saliske frankere med hovedstad i Tournai; udvidede sit territorium mod sydøst og nordøst til at omfatte Köln, Mainz og Metz.

 

17-Tipoldeforældre

 

Merowech , født ca. 400, mytisk grundlægger af merovingedynastiet, ifølge nogle ”kilder” søn af de saliske frankeres konge Chlodio, ifølge andre kilder søn af Chlodios dronning, som var ham utro med et havuhyre eller en havgud, sandsynligvis Neptun

 

18-Tipoldefar:

 

Neptun, havgud og konge over alle havmænd og havfruer og hvad der ellers er i havene

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.07 | 15:45

Jeg ledte efter en Karen Olsdatter, datter af Ole Larsen Rabech og fandt din hjemmeside. side 33 b 1776, 28 maj
Karen Olsdatter ved kirken
Jens Olsen

...
14.11 | 19:34

Det var min farfars mejeri i Gudbjerg på sydfyn.

...
23.06 | 14:17

har lige set din hjemmeside. Spændende. kan se et mejeri. Kommer du derfra?
Er selv fra et mejeri. Hvor er billedet taget?
Spændende slægtshist. har samme hist.

...
02.07 | 14:32
Stamtræ Westergaard har modtaget 2
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE