Stamtræsnoter

Gyldenløve

Brev fra Jørgen Hansen

Forleden fik jeg en mail fra en Margrethe Sæther, som i mit slægtstræ på WikiTree havde fundet nogle af sine bornholmske forfædre og havde et par spørgsmål. Jeg svarede og fortalte hende, at det faktisk ikke var min slægt, men at jeg havde en god ven, hvis mor stammede fra Bornholm osv.

 

Denne Margrethe Sæther er altså en fjern kusine til dig, hun nedstammer også fra biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe og har mange andre aner fælles med dig.

 

Den henvendelse fik mig til at kigge lidt nærmere på din mors slægt og indtaste nogle flere navne på WikiTree. Det begyndte jeg jo på i sommer, men kom væk fra det igen, fordi jeg fandt interessante ting i min egen slægt. Nu fandt jeg sandelig også interessante ting i din mors slægt! Har hele tiden vist, at det var en utrolig spændende slægt, med Poul Ancher, Hegelund, Michel Sort, Podebusk ikke at forglemme osv., og at der var meget mere at komme efter, men Bornholm-stamtavle, som jeg benytter flittigt, har ikke mange personoplysninger ud over tid og sted. Dem må man søge andetsteds. Og det gjorde jeg, da jeg kom til præsten i Østerlars, Oluf Frandsen Toxverd. Han er din mors 5-tipoldefar og altså din 6-tipoldefar og søn af Frands Andreasen Fabricius, præst i Toksværd ved Næstved, men født i Magleby, Stevns, som søn af præsten ved Magleby kirke, Andreas Hansen Fabricius, født 1567 i Magleby og søn af præsten Hans Andersen Fabricius, født ca. 1510, død 10.8.1586 i Magleby.

 

Kan du huske, når vi kørte til Møllesøen og Maglebyskoven og kom forbi Magleby kirke, så sagde jeg altid: Her var min oldefar klokker og graver. – Du kunne have svaret: Ja, ja, men her var både min 8- og 9-tipoldefar præst. – Hvem kunne have troet det? Jeg har altid betragtet den kirke som en slags slægtskirke. Nu skal jeg dele den med dig. Det gør jeg gerne.

 

Ifølge Wibergs Præstehistorie var 9-tipoldefar Hans Andersen Fabricius præst fra 1553 til 1586, fra 1568 også provst for Stevns herred. Herefter kom en Hans Hansen Kalundborg, som var præst i 10 år, men 1596 overtog 8-tipoldefar Andreas Hansen Fabricius embedet og var præst i hele 65 år til sin død i 1661 som ca. 94-årig. – Ham ville man gerne have mødt. Måske kan han manes frem ved et natligt besøg i kirken. – Hej med jer, drenge, godt at I endelig kommer og besøger mig...

 

Men alt det her er kun begyndelsen. Nu kommer det virkelig spændende. Den gamle Andreas Hansen Fabricius’ søn Frands Andreasen Fabricius, som nævnt præst i Toksværd, og far til Oluf, præst i Østerlars, blev gift 1665 med en Elline Pedersdatter (din 7-tipoldemor). Hun er datter af Maren Olausdatter Stavrovski eller som det også kan staves Staphrophski, og Maren er datter af præst ved Skt. Peders kirke i Næstved, senere biskop på Gotland, Olaus eller Oluf Phocae Stavrovski, som er søn af den russiske adelsmand Phocas Stavrovski, som deltog i forskellige felttog og blev fanget af danskerne på Øsel i Rigabugten og ført til København. Her antog han den lutherske tro, indyndede sig hos kongen og blev af Frederik II udnævnt til sølvmester. Han døde på Antvorskov 1592 og blev begravet i Skt. Mikkels kirke i Slagelse. – Jeg har tidligere omtalt denne russer for dig, sammen med alle dine skotter. Jeg forestillede mig, at han var flygtet til Danmark fra Ivan den Grusommes rædselsregime, men han blev altså taget til fange af danskerne. Mærkeligt at tænke sig, at hvis ikke det var sket, havde du slet ikke eksisteret.

 

Men tilbage til 7-tipoldemor Elline Pedersdatter. Med det navn skal hendes far jo hedde Peder. Men han er aldeles ukendt. Jeg søgte lidt på nettet, og snart fandt jeg en forklaring – en mulig forklaring. Det afgørende bevis mangler vist. Her er, hvad jeg foreløbig har fundet og indskrevet på WikiTree. Lad dig ikke forvirre af navnene: Maren og Maria er det samme, ligesom Frands og Frants og Andreasen og Andersen:

 

Maren eller Maria, der efter datteren Ellines fødsel, blev gift med Christen Bollesen og i 1679 fik sine børn med ham adlet med navnet Luxdorph, var vist aldrig gift med Peder NN. Der er sandsynligvis en bedre forklaring til datterens patronym, se nedenfor. Her er først Marens begravelse:

 

Trinitatis kirkebog 1679-1740, opslag 33:

 

Det Gamle Jord. Anno 1690. Januarius 22. Ober Secreterer Luksdorphs Moders Liig nedsat i hans Graf under Alteret.

 

 

Fra slaegtogdata.dk (lettere redigeret):

 

Jytte Bloch-Kelsen skriver i et indlæg på DIS:

 

Maren Staphrophski blev gift med Johan Damianus, som var præst [i Lyderslev-Frøslev, ordineret 1.8.1640], men allerede 17 uger efter vielsen nedkommer Maren med en datter Eline Staphrophski. Denne datter var en forbindelse med Hans Ulrik Gyldenløve. Gyldenløve var trolovet med Regitze Grubbe og bliver senere tvunget af Chr. IV til at gifte sig med hende. Maren skilles fra præsten og bliver senere gift ca. 1642 med Christen Bollesen, søn af Bolle Christensen og Else Bertelsdatter fra Løgstrupgård. De får en søn Bolle Christensen Luxdorph, f. 19. juli 1643 i København – død 1698 i Stockholm, begravet 1699, 15. januar i Trinitatis, København.

 

Hans Ulrik Gyldenløve var søn af Chr. IV og Karen Andersdatter. Maren Staphrophski blev født ca. 1619 i Magleby, Stevns [nok snarere i Næstved], og døde 1690, bisat fra Trinitatis kirken, København, 22. januar 1690.

 

Eline Pedersdatter (efter plejefaderen) Staphrophski blev gift med sognepræst i Toksværd, Frantz Andersen Fabricius, f. 1614, død 1698, fik 2 sønner og måske flere børn bl.a. Oluf Frantzen Toxværd, sognepræst i Østerlars kirke på Bornholm, f. 29.7.1671 i Toksværd ved Næstved.

 

Venlig hilsen J.BlochKelsen

 

 

Fra brinklarsen.dk (lettere redigeret):

 

Præsten i Magleby [fejl: født i Magleby, men præst i Toksværd] Frants Andersen Fabricius’s kone Elline Pedersdatter var datterdatter af mag. Olaus Phocæ Staphrophski til Næstved Sct Peders Kirke – hvem der så var far til Elline Pedersdatter er straks mere usikkert.

 

Hendes mor Maria Staphrophski, der var præstedatter fra Magleby [fejl: Næstved], blev gift med Magister Johan Damianus, der blev ordineret som præst i Lyderslev-Frøslev sogne den 8.1.1640.

 

Imidlertid blev forældrene skilt, da moderen efter kun 17 ugers ægteskab fødte datteren Elline (som blev opkaldt efter sin farmor) [forkert: oldemor].

 

Det var ganske usædvanligt at blive skilt dengang, men der må alligevel have været grænser – især hvis det var en lidt naiv præst, der blev forsøgt udlagt som barnefader.

 

Kilder udlægger Hans Ulrik Gyldenløve som barnefader. Han var uægte søn af Christian IV, og levede for kongens penge et vildt og udsvævende liv, indtil mad, druk og hor gjorde en ende på hans liv som 30-årig i 1645. Efter hvad der berettes om hans udsvævende liv, kan han udmærket have terroriseret kroerne og pigekamrene på Stevns [og hele Sydsjælland og Gotland] i 1639 – men det forklarer bare slet ikke, hvorfor Elline blev kaldt Pedersdatter. [Ifølge ovenstående efter plejefaderen].

 

 

På geni.com dette:

 

Kildehenvisninger

 

1.[S95] Gustav Ludvig Wad, ”Bolle Luxdorph.”

 

Christen Bollesen havde i ægteskab med Maren Staphrophski (død 1689, begravet 22 januar 1690 i Trinitatis Kirke), datter af superintendent på Gotand, magister Oluf Fochsen Staphrophski af russisk adel, blandt flere børn følgende, som alle den 20. marts 1679 fik våbenbrev med navnet ”Luxdorph”: Oversekretær, ordenssekretær og ceremonimester Bolle Luxdorph (1643-1698) til Sørup, ritmester Holger Luxdorph, Else Luxdorph (1646-1722), som ægtede Willum Worm, samt vicelandsdommer Peder Luxdorph (1648-1702). Peder Luxdorphs linje uddøde på mandslinjen med sønnen Henrik Luxdorph (død 1738).

 

****

 

Så vidt så godt! Hvis man høvler kanterne af disse oplysninger, får man følgende historie:

 

Maren Stavrovski er født 1619, men nok ikke i Magleby, derimod i Næstved, hvor hendes far Olaus Phocae eller Oluf Fochsen(!) Stavrovski bevisligt fra 1619 var sognepræst, inden han 1631 blev superintendent (biskop) på Gotland. Han må have taget sin dengang 12-årige datter med til Gotland, men hun er så ca. 1639 vendt tilbage til Sjælland for at blive gift med magister Johan Damianus, der netop er kaldet til præst i Lyderslev-Frøslev på Stevns. Brylluppet har sikkert stået i januar 1640, men altfor tidligt derefter, 17 uger, føder Maren en datter Elline. Det kan Johan Damianus slet ikke forstå. Han benægter faderskabet og lader sig skille fra hende. Hun har altså været gravid allerede ved brylluppet, men holdt det skjult og håbet på, det trak ud længe nok til, at det ikke var mistænkeligt.

 

Barnet skal herefter være sat i pleje hos en Peder, og det er fra ham, Elline får navnet Pedersdatter. Det slører sporet til hendes virkelige fader, den udsvævende, totalt forsumpede Hans Ulrich Gyldenløve. Og et par år efter kan Maren blive godt gift med den rige Christen Bollesen fra Løgstrupgård i Jylland og senere opleve, at hendes børn bliver adlet Luxdorph. Også Elline bliver godt gift med præstesønnen fra Magleby, Frands Andreasen Fabricius, der bliver præst i Toksværd, og de avler bl.a sønnen Oluf Frandsen Toxverd, der bliver præst i Østerlars, osv. ned til Britte og dig.

 

Kongen og rigsrådet har selvfølgelig vidst alt om det og sørget for, at det gik familierne godt, og det gjorde det. Uægte børn kunne ellers betyde et alvorligt fald på den sociale rangstige, men ikke i Marens tilfælde. Hun ser ikke ud til at have lidt mindste skade ved sit fejltrin. Det tyder også på, at Ellines far ikke var en hr. hvemsomhelst, en totalt ukendt Peder. Denne Peder har sikkert været en velstående bonde på Stevns, som har fået stor pose rigsdalere for at tage sig godt af Elline.

 

Så – hvis historien holder vand, er Hans Ulrich Gyldenløve din 8-tipoldefar, og Christian 4-tal din 9-tipoldefar. I 1600-tallet fik kongernes uægte børn alle navnet Gyldenløve, og en stor del af de danske adelsslægter, Danneskjold, Danneskjold-Samsøe, Knuth af Knuthenborg, Lüttichau, Krabbe osv. nedstammer fra dem eller er indgift i slægten. Alle dem, man i dag ser troppe op til begivenheder i kongehuset. Men også blandt Marens ægte børns efterkommere er der flere med de navne, og de er helt sikkert dine fætre og kusiner, ligesom alle, der hedder noget med Lerche, Lerchenborg, Lerchenfelt er mine fætre og kusiner, Knuth også.

 

At have Valdemar Sejr, Knud den Hellige, Svend Tveskæg og Gorm den Gamle på sin stamtavle er ikke så usædvanligt. Rent matematisk skal de være stamfædre til tusinder, hundredtusinder, måske en million nulevende danskere. Det er noget andet med Gyldenløve og Christian IV. De er tættere på. Går man fra Christian IV videre tilbage kommer man til Christian I, den første af Oldenburgerne, søn af Didrik den Lykkelige af Oldenburg. Fra ham går linjen ned til den kullede greve, grev Gert (din 17-tipoldefar), som Niels Ebbesen dræbte i Randers, og videre til Erik Klipping, Christoffer I og igen Valdemar Sejr.

 

Her er lidt mere:

 

Fra danmarkskirker.natmus.dk (Slagelse, Skt. Mikkel):

 

Forsvundne Gravminder, †l) Phocas Sophrof [Stafrofski], Adelsmand født i Moskva, kæmpede for sin Storfyrste mod Polakker, Livlændere og Svenskere, blev fanget paa Øsel og sendt til Frederik II, var senere i Tjeneste hos ham og hos Christian IV [som Sølvmester], død i Kongens Følge paa Rejsen, i Juli 1592. Indskrift paa Latin. Begravet indenfor Kordøren.

 

Dansk Biografisk Lexikon (Bricka):

 

Staphrophski, Oluf Fochsen, –1644, Superintendent. Hans Fader, Phocas Staphroph (ell. Sophrof, som han paa Ligstenen over ham kaldes), var en russisk Adelsmand, der efter at have tjent Zaren i forskjellige Felttog mod Polen, Lifland og Sverige blev tagen til Fange af de danske paa Øsel og ført her til Landet, hvor han antog den evangeliske Lære og ved sine gode Egenskaber blev saa yndet af Frederik II, at denne gjorde ham til sin «Sølvermester» og skjænkede ham en Gaard i Kjøbenhavn. Han døde i Juli 1592 paa Antvorskov. – Sønnen, der sædvanlig kun kaldes Oluf Fochsen (ell. Phoch), blev Rektor ved Slagelse Skole. Som saadan tog han 1617 Magistergraden. 1619 blev han Sognepræst ved St. Peders Kirke i Næstved, hvorfra han 1631 kaldedes til Superintendent paa Gulland og Sognepræst i Visby, hvorhos han aflagdes med et Kanonikat i Lund og fik Vestkinde og Bro Sogne paa Gulland som Præbendekald. I sin overordnede gejstlige Stilling udmærkede han sig ved Flid og Duelighed. Skrifter vides han ikke at have udgivet. Derimod ere en Del af de af ham udstedte Synodalmonita bevarede. Han døde 1644. Hans Hustrus Navn kjendes ikke. Men gjennem Sønnen Phocas (paa Dansk Falk) Olai S. forplantedes Slægten endnu i nogle Led her i Landet.

 

Annaler f. nord. Oldkynd. 1855, S. 162 f.

 

Lemke, Visby stifts herdaminne S. 32 ff.

 

H. F. Rørdam.

 

Og her er så din 8-tipoldefar i samme lexikon:

 

Gyldenløve, Hans Ulrik, 1615-45, uægte Søn af Christian IV og Karen Andersdatter, blev født 10. Marts 1615 paa Kronborg. Hans Opdragelse faldt til Dels sammen med hans ældre Halvbroder

Christian Ulriks; ogsaa han havde Jens Dinesen Jersin til Lærer og var en Tid lang i Sorø. 1629 rejste han sammen med Hertug Frederik til Frankrig. Som Gods til ham kjøbte Kongen Vindingegaard (det nuværende Fuirendal) i Sjælland. Men medens Christian IV synes at have bestemt Christian Ulrik til Hofmand og Diplomat, tænkte han sig H. U.s Fremtid knyttet til Søvæsenet. Han blev 1634 sat i Kost hos den kjøbenhavnske Kjøbmand Laurids Hammer for at oplæres paa Holmen og Tøjhuset, blev 1635 Hofjunker og sendtes s. A. med et Skib til Irland og 1636 ligeledes til Søs til Weseren. Efter denne Rejse blev han udnævnt til Kammerjunker. 1640 blev han Underadmiral paa Skibet «Norske Løve» og fik kort efter Ordre til med dette Skib at føre

Hannibal Sehested til Spanien. Meningen var, at G. strax efter denne Landsætning skulde begive sig tilbage til Danmark; under Vejs skulde han modtage Undervisning i Navigation af en ung Mathematiker fra Husum, Poul Würtz, og Kongens Tanke skal have været en Gang i Fremtiden at kunne benytte Sønnen som Rigsadmiral. Men der blev ikke Tale om noget alvorligt Studium af

Søvæsenet; han havde, som Otto Sperling, der deltog i Rejsen, skriver, «intet Hoved eller Ingenium dertil». Efter at være naaet til Bestemmelsesstedet rejste han heller ikke hjem, men gik i Land i Coruña med Hannibal Sehested og nød en Tid Livet ved det spanske Hof. Udsvævelser og navnlig Overmaal i Spise og Drikke frembragte imidlertid gjentagne epileptiske Anfald hos den blodrige

unge Mand, hvis Hud var i den Grad spændt og glinsende, at de spanske Damer troede om ham, at han malede den. Hannibal Sehested bestemte sig da til at sende ham hjem, og H. U. maatte bekvemme sig dertil trods sin Misfornøjelse over at skulle forlade sine Svirebrødre. Han kom tilbage til Danmark i Foraaret 1641og blev kort efter Lensmand over Kronborg, Frederiksborg og

Abrahamstrup Len, hvormed han 1642 forbandt Forleningen med Hven, over hvilken Ø han allerede tidligere havde haft Bestyrelsen som Foged paa sin Moders Vegne. 10. Okt. 1641 ægtede han Regitse Grubbe (s. ovfr. S. 222). Imidlertid vedblev han at være svagelig og døde 31. Jan. 1645 paa Kronborg af Vattersot, ikke 30 Aar gammel. Hans Lig bisattes i Frue Kirke i Kjøbenhavn.

 

Otto Sperlings Selvbiografi ved B. Smith S. 94 ff.

Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 299 ff.

 

J. A. Fridericia.

 

Slut for denne gang. Vi snakkes jo nok ved.

Hils – også eders moder, Fru Gyldenløve Stavrovski.

 

Her er link til Maren på WikiTree:

 

http://www.wikitree.com/wiki/Stavrovski-1

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.07 | 15:45

Jeg ledte efter en Karen Olsdatter, datter af Ole Larsen Rabech og fandt din hjemmeside. side 33 b 1776, 28 maj
Karen Olsdatter ved kirken
Jens Olsen

...
14.11 | 19:34

Det var min farfars mejeri i Gudbjerg på sydfyn.

...
23.06 | 14:17

har lige set din hjemmeside. Spændende. kan se et mejeri. Kommer du derfra?
Er selv fra et mejeri. Hvor er billedet taget?
Spændende slægtshist. har samme hist.

...
01.11 | 02:28
www.stoneface.dk har modtaget 19
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE